Økologisk børnetøj giver god mening når man tænker hvor meget kemi vores tøj indeholder – og især til de helt små er det ganske enkelt sund fornuft at vælge økologisk. Hele vejen igennem dyrkning og produktionsprocesserne er konventionelt bomuldstøj proppet med kemiske stoffer – stoffer der ofte bliver siddende i tøjet længe efter det er kommet hjem i skabe og skuffer.
I modsætning til konventionelt børnetøj er økologisk børnetøj af materialer dyrket/avlet uden brug af kemi. Bomuldsmarkerne er ikke sprøjtede og fårene er alvet uden brug af skadelige væksthormoner og medicinering. I selve produktionen er en lang række kemiske stoffer helt forbudt, tungmetaller og phtalater til farvning og print, formaldehyd og kemiske flammehæmmere til behandling af tekstilerne for blot at nævne nogle af de mere kendte.
Der stilles meget høje krav til økologisk børnetøj, både i forhold til tekstilerne, til arbejdsgangene og til holdbarhed og kvalitet. Økologi og Fair Trade går hånd i hånd og køber du et økologisk tekstilprodukt får du – udover et mere holdbart og rent produkt – et produkt der er fremstillet uden brug af børnearbejde, af voksne der har fået ordentlig løn og rimelige arbejdsvilkår.
Tags:mode, sundhed, økologisk børnetøj
