Advisory board sætter liv i din virksomhed

En del af Generelle Artikler Tips og tricks | Skrevet af officekonsulenterne

Både når det er krisetid, og opgangstider for erhvervslivet er det meget vigtigt at virksomheden ikke går i stå. Det kan være der skal fokus på udvikling af medarbejderne, lederne, produkterne eller noget helt andet. Det vigtigste er dog der sker noget. Det tror jeg de fleste kan blive enige om, men de fleste de vælger at gå lidt rundt om den varme grød og ikke rigtigt få gjort noget ved det – for hvad kan man gøre?

Et advisory board
En måde at komme igang med udvikling af din virksomhed på, er ved at danne et advisory board. Et sådan advisory board bruges til at kigge virksomheden efter i sømmene og vende hver en sten for at finde alle de ting, der dræner for energi, nye muligheder og åbne op for nogle poser der tidligere har været lukket og i den hele taget stille spørgsmål til alt. Desuden så er typiske advisory board opgaver at tage stilling til en eller flere af virksomhedes definerede problemstillinger. Det kunne være nye markedsføringstiltag, motivering af medarbejdere, struktur i virksomheden eller andre spændende emner.

Sammensætning af advisory board

Der er mange måder at sammensætte dit advisory board på. Det kan være af specialister eller af generalister eller af en blanding. Det kan være helt statiske advisory board eller meget dynamisk fra gang til gang. Det hele afhænger af, hvordan du ønsker at strukturere det. Dog vil jeg som minimum anbefale dig at du sørger for at have en advisory board formand der kan sørge for at samle op efter hvert møde, komme med en agenda sammen med virksomhedslederen og andre praktiske gøremål.

Du finder typisk de folk du skal bruge ved at kigge i dit eksisterende netværk. Her er der sikkert alt fra håndværkere til advokater der kan bruges i hver deres sammenhæng.

Flere artikler af officekonsulenterne