Betegnelse hårde hvidevarer

En del af Generelle Artikler | Skrevet af Rudi Mortensen

Hvad definerer ordet “hårde hvidevarer”" egentligt, hvad er indbegrebet af det, og hvordan fandt man på ordet hårde hvidevarer?

Udtrykket “hvidevarer” opstod i reklamer, dengang komfurer, vaskemaskiner m.m. fortrinsvis fandtes i farven hvid. Med deres hårde overflade kom øgenavnet næsten af sig selv. “Hårde hvidevarer” dækker over fast monterede husholdningsapparater såsom komfurer, emhætter, vaske- og opvaskemaskiner, fysere, køleskabe osv., -også selv om de har en anden farve eller overflade.

Vær opmærksom når du handler

Vaskemaskiner og andre hårde hvidevarer er idag mærket medet system, så forbrugeren har en nogenlunde ide om, hvor meget energi præcis den pågældende vaskemaskine som de ejer, har.
Så hvis du er på udkig efter en god og billige vaskemaskine, skal der faktisk ikke meget research til, før du allerede kan begynde at spare mange penge i stedet for at beholde den gamle, grimme strømslugende skrummel af en vaskemaskine.

Otte råd når du køber vaskemaskine:

  1. Udskift ikke vaskemaskinen, medmindre den nye bruger mindre energi og vand end den gamle.
  2. Vælg en vaskemaskine med en god energimærkning (A) og eventuelt Elsparemærket.
  3. Tjek, at vaskeevnen og centrifugeringsevnen er god. En god centrifugeringsevne er særlig vigtig, hvis du efterfølgende tørrer tøjet i en tørretumbler.
  4. Tjek, at maskinen har de nødvendige programmer, eller vælg en hvor du selv kan vælge temperatur og sammensætte programmet, fx vælge forvasken fra.
  5. Vælg en vaskemaskine med en passende kapacitet. Du opnår den bedste udnyttelse af energien ved at fylde maskinen helt op ved hver vask.
  6. Tjek prisen hos flere forhandlere. Priserne varierer meget, og der kan være mange penge at spare.
  7. Undersøg, om levering og installation af maskinen er inkluderet i prisen.
  8. Undersøg, om bortskaffelse af den gamle maskine er med i prisen.

Flere artikler af Rudi Mortensen