En sikker fremtid

Siden tidernes morgen har mennesket altid villet fremad. Vi opfandt nye værktøjer, nye metoder eller nye principper. Vi opdagede jordens flora og fauna, de naturlige love, og selvfølgelig andre mennesker. I menneskets natur ligger der en lyst til at ville fremad og opad i verdenen, selvom ikke alle nødvendigvis følger denne trang, men bare vælger at nøjes med det de har, på trods af at de måske har potentiale til mere.
Men så er der så dem, der sigter efter stjernerne og ikke lader sig skubbe rundt med. Sådanne typer af mennesker findes overalt iblandt os, og besidder ofte større direktør-poster, mens andre sigter mere sikkert på et økonomisk plan. Og hvordan gør man så det? Jo, der er mange måder at forsøge sig med en god økonomi, men en af de måder, der har givet de bedste og sikreste resultater både på kort og længere sigt, er at investere i “den grønne energi” som det så smukt hedder. Hver eneste dag investerer mange hundrede tusinder deres hårdt optjente penge i aktier eller pengeinstitutter for enten selv at gamble lidt på børsmarkedet eller bare lade renterne komme til en. Og det er jo alt sammen også vældig fint.
Men lad os nu kigge på situationen med et andet net: sikkerhed. Hvis vi kigger på risikoen ved mange af de investeringer folk de gør sig, så kommer man hurtigt til den konklusion at der findes mange andre meget bedre og sikrere investeringsmuligheder. Så hvilke investeringsmuligheder falder hurtigst gennem nettet? Det må være dem hvor man bare sådan låner penge ud til højre og venstre og ikke har fået nogen konkret aftale på skrift. Men de tæller ikke i denne sammenhæng. Nej, vi skal investere korrekt, for så investerer vi både i vores egen og vores børns fremtid.