Kvinder tænder på mænd der har mål med livet – missioner. Det kan være alt lige fra professionelle ambitioner, personlige mål eller sågar også en hobby. Det gør kvinder trygge, at manden ikke viger fra sit mål selvom der skulle opstå modgang – f.eks. hvis han spiller i en fodboldklub.
Det er sexet med en selvstændig, drevet mand og det hænger nok også sammen med, at hvis en mand er passioneret omkring sin hobby må han også være passioneret omkring sin kvinde. – Sexolog og parterapeut Signe V. Bentzen
Her er en liste over de hobby’er som kvinder mener er på plussiden:
- Bjergbestigning, Marathonløb, Triatlon (ekstreme prøvelser signalerer alfa-han)
- Sport – fodbold, basketball (det er bare sexet med mænd der kæmper mod andre mænd)
- Mad og vin (det er bare romantisk)
- Medlem af politisk parti (en mand der har en holdning er altid interessante)
- Musik (Lær guitar og du vil opdage, at det altid er dig der løber med pigen)
Desværre er det jo ikke alt du scorer med:
- Frimærke og møntsamling (morfar er stolt, men pigen er skam ikke)
- Modelbyggeri (host host)
- Rollespil (Det er vist kun hende elverkvinden der er interesseret)
- Rollespil på computeren (Det samme som ovenover – nu bare uden at røre sig)
Altså er der jo meget, at tage fat på og der er garanteret masser jeg ikke har nævnt endnu. Problemet for mange er, at de ikke ved hvordan de skal møde piger. De fleste forsøger at gå i byen og lægge lidt an på en tilfældig pige i baren, men det går bare ikke. Brug derfor din hobby til, at gå ud og møde pigerne.
Elsker du at være ude i naturen så meld dig ind i en sejlklub. Elsker du at lave mad så meld dig til nogle kurser og lær at lave noget rigtig spændende mad – og fortryl de kvindelige deltagere med dine evner.
Omvendt kan du måske endda få en ny hobby ved at undersøge tingene lidt. Det kan være du finder ud af at du har interesse med foto. Derfor kan du arrangere nogle dates hvor du tager lidt amatør billeder af din date og i kan have rigtig meget sjov ud af det (og selv hvis daten skulle gå galt så har i begge en god oplevelse ud af det).
Du kan også lære at spille lidt musik. Hvem kan nogensinde sige sig fri fra at have lavet en lille guitarsolo i ny og næ. Derfor kan jeg anbefale, at lære lidt guitar da det er et instrument du hurtigt lærer og der findes masser af muligheder for at lære guitar gratis over nettet.
Flere artikler af Rytmen
- Skriv den gode festsang - 27. August, 2010
- Så let er det at spille guitar - 15. June, 2010
- Bliv den der spiller guitar på festivalen - 12. May, 2010
