6 tip: Sådan får du byens bedste ejendomsmægler

6 tip: Sådan får du byens bedste ejendomsmægler

Et boligsalg koster rask væk 75.000-100.000 kroner i mæglersalær og øvrige salgsomkostninger, men er du kvik i optrækket, kan du snildt skære en pæn del af omkostningerne væk – eller modsat sikre dig en god salgspris for dine penge.

Med input fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens website forbrug.dk har vi samlet de seks vigtigste råd til dig, når du vælger ejendomsmægler.

TIP 1: Indhent tilbud fra flere mæglere. Få tilbuddene på skrift, så du kan sammenligne dem. Spørg samtidig ind til, hvad de forskellige tilbud dækker over, så du for eksempel ved, hvor meget annoncering du får for de penge, der er sat af til det. Vælg også ejendomsmægler ud fra, hvad der er vigtigt for dig. Måske betyder det mere, at du har tillid til mægleren, end at du vælger den, der tilbyder den billigste pris?

TIP 2: Sammenlign forskellige mægleres liggetider og priser ved hjælpe af boligportaler på internettet, eksempelvis boliga.dk. Det kan give dig et fingerpeg om, hvorvidt mægleren er god til at sælge hurtigt og til en god pris.

Vær dog opmærksom på, at lang liggetid ikke altid skyldes mæglerens evner. Det kan også have noget at gøre med husets stand og beliggenhed – eller at sælger forventer en urealistisk høj pris for sin bolig.

 

TIP 3: Prøv at forhandle dig til en bedre pris eller en bedre aftale. Ifølge Forbrug.dk forhandler cirka halvdelen af forbrugerne med ejendomsmægleren om salæret, så gå ikke ud fra, at du ikke kan forhandle om mæglerens tilbud.

Det behøver ikke bare at være prisen, du forhandler om; det kan også være dele af aftalen, som du gerne vil have ændret. Eller brug en Købermægler

 

TIP 4: Overvej, om du selv kan stå for noget af salget, for der er penge at spare hos ejendomsmægleren, hvis du selv står for en del af salgsarbejdet. Det kan for eksempel være, at du selv vil stå for markedsføringen af din bolig, eller at du kan klare fremvisningerne. Hos nogle ejendomsmæglere kan du købe forskellige pakker, hvor prisen afhænger af, hvor meget arbejde mægleren skal lægge i salget.

 

TIP 5: Brug Forbrug.dks tjekliste til boligsalg. De færreste mennesker sælger boliger mere end et par gange i deres liv, og derfor har de heller ikke erfaring med, hvad de skal være opmærksomme på, når de indgår en aftale med ejendomsmægleren.

Listen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan findes her forbrug.dk, og den indeholder råd til, hvad du skal tage stilling til, når du indgår en aftale om at få solgt dit hus.

 

TIP 6: Tænk en ekstra gang, før du skriver under. Når du har fået formidlingsaftalen af ejendomsmægleren, er det en god idé at tage den med hjem, inden du skriver under. På den måde får du nemlig tid til at læse aftalen ordentligt igennem og overveje, om du har flere spørgsmål, inden du sætter din underskrift på papiret. Ejendomsmægler Tilbud