Krydstogt på Østersøen

Mange forbinder krydstogter med enten middelhavet eller Caribien. Det er godt nok også disse to steder, der er flest krydstogtskibe og derved også flest krydstogter. Du kan dog sagtens komme på krydstogt andre steder på jorden.

Hvorfor rejse til Italien eller helt over til USA for, at tage på krydstogt? Tag på krydstogt Østersøen rundt. Her starter du som regel i København og får en dejlig afslappende tur rundt til de mest spændene havnebyer ved Østersøen.

Oplev Skt. Petersborg

Typiske anløb på krydstogter på Østersøen er Stockholm, Helsinki og Tallinn. Alle Østersø krydstogter med respekt for sig selv kommer til den rigtig flotte by Skt. Petersborg i Rusland, som er højdepunktet på turen med sine eventyrlige arkitektur og kultur.

De forskellige anløbsbyer og sightseeings muligheder er selvfølgelig præsenteret nærmere under de forskellige ruter. Typisk vil du have 12 timer i Skt. Petersborg og mellem 6 og 12 timer i andre af nordens hovedstader.

Krydstogt er ikke så dyre

Priserne for en 8 dages krydstogt i østersøen starter typisk fra 5000 kr. pr. person, men med i denne pris er alle måltider, underholdning og shows ombord, mange aktiviteter og rengøring af kahyt. Det der kommer ud over prisen er drikkepenge, udflugter og specielle ting ombord f.eks. spa-behandling, specialrestauranter og drikkevarer. Du kan dog ofte betale et mindre beløb for, at få fri drikkevarer o.lign.

Bestil lidt mere plads

De billigste priser på et krydstogtskib er til en indvendig kahyt, det kan dog ofte være en god ide, at ofre lidt ekstra og få en udvendig kahyt evt. med balkon. Ved at vælge en udvendig kahyt får du ofte nogle flere kvatratmeter og en meget bedre udsigt. Ofte ligger disse kahytter også tættere på de mest benyttede aktiviteter på skibet.