Offpiste ski – køb de rigtige offpiste ski

Der er flere ting man skal tænke over når man skal købe offpiste ski. Første og fremmest skal man overveje, hvad offpiste skiene skal bruges til. Skal skiene kun bruges til de dybeste offpiste dage eller er skien mere en hverdagsski.

En offpiste ski, udelukkende til de dybeste dage i offpiste kan købes meget bred. Dermed får man en helt anden følelse i offpisten. Jeg har endda stødt på en skier, som mente det var en helt anden sport. Om det bliver en anden sport er op til dig at vurdere, men fornøjelsen er der helt sikkert. Det giver mange flere muligheder, end hvis man, som i gamle dage, skulle køre med små hopsving. En hverdags offpiste ski, minder typisk mere om en all mountain ski. Den kan lidt af det hele, men er dog bedst i offpisten. Dette kan være et godt valg for dem, som er afsted et par gange om året og derfor kun har brug for at købe et par ski.

Samtidigt skal du tænke over, hvilket slags skiløb du kører. Hvis du kører meget hurtigt skal du købe en anden offpiste ski end hvis du bedst kan lide at jibbe rundt i skoven. Der er stor forskel på de offpiste ski, som skal bruges til f.eks. de to forskellige måder at køre på. I guiden køb ski, kan du læse mere om, hvilken offpiste ski, som passer bedst til dig. Kort fortalt, passer en tradionelt opbygget offpiste ski, godt til en type som kører hurtigt.

Mens en moderne, blød, twintip rocker ski passer godt til en type som vil lege rundt i offpisten. At jibbe rundt i offpisten er i takt med udviklingen af rocker ski, blevet utroligt populært. Mange af de bedste skiløbere, bruger offpisten som en slopestyle bane. En område fyldt med muligheder, træer og buske man kan “tappe” osv. Freeskiing handler meget om offpiste skikørsel. Om at udtrykke sig selv i offpisten, om det er ved at droppe de største klipper eller lege rundt i skoven er op til dig. Man skal bare være klar over at det kræver to forskellige slags offpiste ski.