Mange ringer ofte til et webbureau og spørger: hvad koster en hjemmeside?
Og det er umuligt at svare på, uden at have en dokumentation der beskriver hvad hjemmesiden skal indeholde.
Du kan sammenligne det med at ringe til en arkitekt og spørge hvad et hus koster. Det vil en arkitekt heller ikke kunne svare på.
Men det er heller ikke mange som selv kan skrive en kravspecifikation, så hvad skal kunder så gøre inden de ringer op og spørger hvad det koster at få udviklet en hjemmeside.
Her er en liste over ting du skal gøre dig klart inden du ringer til et webbureau.
1) Dit Budget
Der findes mange prisklasser for huse. Og når du vil bygge nyt hus eller købe nyt hus, så starter du med at melde ud, inden hvilken prisklasse du vil se på hus. Det nytter ikke noget at du kun har budget til 1 mill. og du så ser på huse til 3 mill.
Så meld klart ud når du ringer til et webbureau, om hvilken budget ramme du arbejder inden for.
Det er umuligt at rådgive en kunde som webbureau, hvis ikke man kender til det budget kunden ønsker at bruge. Hvis webbureauet gætter på at kunden vil bruge kr. 100.000,- på en ny hjemmeside, og laver tilbud ud fra dette beløb. Men kunden så kun vil bruge kr. 20.000,-. Så spilder begge parter deres tid, og begge parter er utilfredse med resultatet.
Så giv et signal om din budgetramme når du kontakter dit webbureau.
2) Hvorfor har du brug for en hjemmeside?
Gør dig helt klart hvorfor du har brug for en hjemmeside.
- Hvad er det lige denne her hjemmeside skal hjælpe dig med?
- Hvad er vigtigst de besøgende skal gøre når de besøger din hjemmeside?
- Skal de besøgende købe noget?, skal de ringe til dig?, eller vil have lov til at ringe dem op?
- Har du selv kompetencer til at vedligeholde hjemmesiden?
3) Hvordan skal folk finde din hjemmeside?
Der findes mange hjemmesider inden for hver branche, så hvordan skal kunderne finde frem til din hjemmeside?
Der kommer ikke mange besøgende på din hjemmeside hvis du ikke ligger godt i Google søgeresultat, eller i Google Adwords. Så hold øje med hvilke ord dine kunder bruger om dine produkter, du skal nemlig bruge de samme ord når du skriver tekster på din hjemmeside.
Det var 3 forslag til hvad du skal forberede inden du kontakter et webbureau.
Flere artikler af Peter Hansen
- SEO, Adwords eller begge dele? - 17. August, 2010
- Den ender altid med en WordPress - 11. August, 2010
Tags:Hjemmeside, webbureau
