Wii – nytænkning af spilkonsollen

En del af Underholdning | Skrevet af vadskaer

I november 2006 lancerede Nintendo deres spil-konsol Wii og den ramte verden med et drøn. Selvom den var annonceret allerede, så gav det genlyd overalt. Og i bedste Apple-stil blev den lynhurtigt udsolgt – og butikkerne oprettede ventelister og folk solgte den til overpris som rationeringsmærker under krigen.

Nå – men det er ved at være lang tid siden. I dag kan man få en Wii overalt og den står i rigtigt mange danske hjem til stor glæde for både børn, teenagere og voksne. Ja selv børnenes bedsteforældre spiller på den. Og hvorfor så det? Jo – hvor spilkonsoller indtil november 2006 havde været præget af enten et joystick eller en gamepad som “styreværktøj”, så kom Wiien med et helt nyt koncept. Man styrer sig simpelthen rundt ved hjælp af Wiimoten (kaldes også Wii remote) og en Nunchuck. Som du kan se billede af her

wii tilbehør

Wii remoten kommunikerer trådløst med Wii konsollen via bluetooth og infrarød teknologi. Den reagerer på bevægelser, så man kan stå og spille tennis eller golf eller kaste bolde eller fægte med den. Det gør brugen super intuitiv og rigtigt mange ældrecentre har taget Wii til sig fordi de ældre er nødt til at bevæge sig – og ikke skal lære nogle bestemte taster eller noget.

Siden er der kommet rigtigt meget Wii tilbehør til. Der er bl.a. kommet en Wii fit og alverdens udstyr, som man kan smide sin Wii remote ned i – som f.eks. et rat, som meget humoristisk er blevet døbt Whiil ;o)

Når man køber en Wii følger der automatisk fem små spil med. Derefter skal man selv på jagt efter billige Wii spil. Kobler man sin Wii til nettet kan man faktisk finde rigtigt mange gratis Flash spil, som er vildt sjove at spille på Wii. Det kan også være en god idé at gå på biblioteket og låne nogle spil for at se om man kan li’ dem. Kan man det, kan man jo godt købe wii spillet. Kommer man til at købe et spil, man ikke kan lide, kan man jo altid sælge det igen.

Hjemme hos os har vi meget sjov med at spille Wii. Alle i familien kan deltage – og det er rigtigt sjovt at give de andre tæsk i f.eks. tennis.

Overvejer du at købe en Wii kan jeg kun sige god for ideen.

Flere artikler af vadskaer